Alt bliver hurtigt vane. Det gør også det hele nemmere.
Op kl. 5.45. Pakke sammen i den store taske og beauty-boxen. Fylde flaskerne - jeg starter altid med rent vand.
Så ned og spise. Det går ret stærkt. Her har de både 3 slags yogurt og birgermüsli, som jeg kender fra Schweiz. Det ser ikke så appetitligt ud - er vel ret beset müsli kogt som havregrød - men det lægger en god bund. Sideløbende et glas juice og en kopkaffe. Derefter brød med ost.
Op igen på værelset og få overstået dagens toilet besøg - og huske den halve pille. Så pakke taske og kasse endeligt, og ned med dem inden 6.45. Så op igen og hente flaskerne, handskerne, solbrillerne og hjælmen. På vejen ned aflevere nøglekortet. Og så skal cyklen pumpes, så man venter pænt på sin tur. 8 bar og jeg er klar. Præcis 7.00 kører vi.
Det er kongeetapen i dag. Et stykke over 200 km med omkring 1100 højdemeter. Det skulle blive godt vejr. 25 gr. allerede kl. 10 og kun 5 sekundmeter vind. Det holder ikke helt. Det er sådan set varmt nok, men det stænker lidt i starten - mere bliver det dog ikke til. Jeg føler ikke ligefrem jeg har diamanter i benene, men det går nu rimeligt.
Desværre holder vinden ikke helt det lovede. Den er lige lovlig frisk på de åbne stykker. Det er særlig efter de første 100 km.
På en smal vej har vi vores første alvorlige uheld. To mand ryger ned i asfalten. Der skal ikke tilkaldes ambulance, men de kører i mekanikerbilen til det næste depot, hvor man skal tage nærmere stilling. Det ender med at den ene fortsætter og den anden bliver kørt til undersøgelse på nærmeste hospital.
Så går det ellers videre i sidevinden. Jeg kører desværre i vindsiden. Desuden kører jeg næsten bagest og der er rigtig meget elastik i dag. Det skyldes nok overvejende at farten er høj. Ligesom i går 33-34 km/t på de åbne stykker.
Det gør at man straks må køre et eventuelt hul op i en fart, for bliver det for stort, kommer man aldrig op. Jeg er nær grænsen flere gange, men overlever.
Efter en tissepause, hvor mange har brokket sig, bliver farten heldigvis sat ned, og nu bliver kørslen også mere glidende, og der er vist ikke nogen, der har alvorlige problemer. Nogle skifter dog pladser alt efter vindside, hvis den ene har flere kræfter end den anden.
Vi har den sædvanlige bagklap seance kl. 19.30 i dag med bankospil. Før det har jeg nået at ordne min cykel og vaske cykeltøjet og fået det delvis tørret, men badet har måttet vente. Ham, der har været på hospitalet, kommer desværre ikke til at køre længere. Der er noget brækket og overlægen skal komme i morgen og tage stilling til, om der skal opereres.
I går var der buffet i dag er det den tyske udgave af det nye nordiske køkken. Først en forret med nogle store rejer og nogle grøntsager, så en hovedret med kylling og en lidt ejendommelig pastasalat garneret med en grankvist.
Der er ikke særlig afsætning på grannet ved mit bord, men det tilføjer en stærk lidt parfumeret smag. Måske en mindre kvist kunne have gjort det. Jeg spiser hele min.
Så mødes vi endelig igen ved bagklappen (på lastbilen) og hører om dagen i morgen, der bliver lidt kortere. Og så kan jeg ellers endelig komme op og få skrevet færdigt og komme i bad og gå i seng. Klokken bliver nok henad 23 før jeg sover.
Men godnat på forskud.
215 km
mandag den 11. juli 2016
søndag den 10. juli 2016
Dag 2 Fra Bentwisch til Rheinstorf
Jeg rekapitulerer lige fra i går:
"Og så talte han til én
og så sov han som en sten
og så peb hans næsefløje...."
Det er min værelseskammerat Thomas jeg hentyder til. Mens jeg sad og kæmpede en sidste gang med computeren, gjorde han som i ovenstående revyvise og det peb virkelig i dur og mol. Da jeg selv lagde mig ikke længe efter nåede jeg lige at overveje om jeg virkelig skulle gøre brug af de ørepropper, der var stillet til rådighed. På hver hovedpude lå der to små plastikposer med farvede dimser. Den ene var vingummier den anden ørepropper. Udover formen var det reelt umuligt at sige hvilke der var hvilke. Jeg spiste ingen af dem, så jeg ved endnu ikke hvordan ørepropper smager...
Inden jeg havde besluttet mig, var jeg faldet i søvn....
Morgenmad kl.6 men den store taske skulle gerne være pakket og stillet ud til lastbilen inden 6.45, så der var lidt stress på.
Efter sigende lød vejrudsigten på ingen regn, så jeg satte ikke min skærm på, hvilket jeg straks efter fortrød eftersom det begyndte at regne lige før vi kørte. Nå, det blev ikke til så meget. Vi kørte nordud gennem Rostock for at finde vej 105 til Wismar. På et tidspunkt var vores gennemsnit 25,2 km/t, men det blev der siden lavet om på.
Efter første depot - altså ved omkring 50 km - blev mit trækkerhold kaldt frem. Trækkerholdene består af 6 ryttere som skiftes til at føre. Jeg startede heldigvis forrest til højre, vi kører jo to og to. Det betød at jeg kun skulle ligge forrest indtil første skift, eftersom ham forrest til venstre så trækker ind foran mig, mens de så rykker frem i venstre række. Men jeg havde lige nået at kværne 2 sandwich ved depotet, det var ikke nogen god cocktail med at ligge forrest. Jeg var hurtigt ved at miste pusten - men jeg holdt ud - og de næste gange havde maden fået sat sig nok til at der ikke var nogle problemer - ikke alvorlige i hvert fald.
Jeg husker ikke hvornår vi blev afløst, men afløst blev vi. Til gengæld havnede jeg næsten bagest og det var næsten værre. Vi var stadig ude på åbne område i en modvind, der kun var lidt svagere end i går. Særlig op ad bakke arbejde elastikken på fuld tryk. Med det mener jeg, at farten foran går ned, hvorefter der bliver dannet en meget tæt klump.
Så sætter alle de bageste selvfølgelig farten ned, hvorefter der omgående opstår huller, der skal køres op. Og jo længere tilbage du befinder dig, jo flere huller skal der køres op. Når det så oven i købet går opad, er det ingen spøg!!
Senere blev det værre. Der kom åbne stykker med sidevind. Hvis man følger med i cykelsport, vil man have hørt om sidevind. Så længe vinden til en vis grad kommer forfra yder de forankørende et vist læ, men ved vind fra siden, er alle lige ubeskyttede. Og når trækkerholdet så ynder at køre 34 km/t i de åbne områder, bliver man udfordret. Og så tillader de sig oven i købet at sætte farten ned til 28 km/t, når vi kommer ind i læ i skoven.... Der er noget jeg ikke forstår...?
Før disse prøvelser var der "rigtig" maddepot, hvor de havde lavet varm mad. Selv om jeg må indrømmer at det havde udseendet imod sig smagte det vidunderligt. Og så var der campingstole til at sidde i!!!! Med kop/dåse holder!!!
Der er virkelig mange stjerner til dem på service siden. Det gælder også mekaniker bilen, der er fremme med et nyt hjul på nul komma nul.
De afsluttende 30 km kørte vi på godt en time. Jeg kom til at køre ved siden af Lea og på en eller anden måde kom jeg til at begynde på historien om oldemor fra Norge og hendes farfar, der jo viste sig IKKE at være barnebarn af skarpretteren. Det er jo en ret kompliceret beretning, så det gik det meste af tiden med. Vi fik dog også lige vendt, hvor hun havde sine brune øjne fra - nemlig en omvandrende tømrer fra Spanien - og hvor efternavnet Wermelin stammede fra. På den måde kom vi i mål uden at tænke meget på træthed og ømme ben. (Mine ben bliver nu ikke ømme,
de blive bare "tomme", hvor med jeg mener, at de ikke rigtig evner at træde hårdt mere).
Vi befinder os nu i Reinstorf i nærheden af Lüneburg. Værelset er nærmest en suite med en lille sofaafdeling. Eneste ulempe er at det er på 2. sal og L A N G T nede af en gang.
Jeg har nået at tage bad, rense cykel, smøre kæde og se afslutningen på dagens etape i Tour'en. Det nåede vi desværre ikke i går, hvor de afgørende ting åbenbart skete...?
Klokken er 18.30. Nu skal jeg ned og høre om de har W-LAN her, så jeg kan få det lagt på bloggen.
Det viste sig at koste 4,95 €, temmelig dyrt synes jeg, men jeg har 200 € med.
203 km
"Og så talte han til én
og så sov han som en sten
og så peb hans næsefløje...."
Det er min værelseskammerat Thomas jeg hentyder til. Mens jeg sad og kæmpede en sidste gang med computeren, gjorde han som i ovenstående revyvise og det peb virkelig i dur og mol. Da jeg selv lagde mig ikke længe efter nåede jeg lige at overveje om jeg virkelig skulle gøre brug af de ørepropper, der var stillet til rådighed. På hver hovedpude lå der to små plastikposer med farvede dimser. Den ene var vingummier den anden ørepropper. Udover formen var det reelt umuligt at sige hvilke der var hvilke. Jeg spiste ingen af dem, så jeg ved endnu ikke hvordan ørepropper smager...
Inden jeg havde besluttet mig, var jeg faldet i søvn....
Morgenmad kl.6 men den store taske skulle gerne være pakket og stillet ud til lastbilen inden 6.45, så der var lidt stress på.
Efter sigende lød vejrudsigten på ingen regn, så jeg satte ikke min skærm på, hvilket jeg straks efter fortrød eftersom det begyndte at regne lige før vi kørte. Nå, det blev ikke til så meget. Vi kørte nordud gennem Rostock for at finde vej 105 til Wismar. På et tidspunkt var vores gennemsnit 25,2 km/t, men det blev der siden lavet om på.
Efter første depot - altså ved omkring 50 km - blev mit trækkerhold kaldt frem. Trækkerholdene består af 6 ryttere som skiftes til at føre. Jeg startede heldigvis forrest til højre, vi kører jo to og to. Det betød at jeg kun skulle ligge forrest indtil første skift, eftersom ham forrest til venstre så trækker ind foran mig, mens de så rykker frem i venstre række. Men jeg havde lige nået at kværne 2 sandwich ved depotet, det var ikke nogen god cocktail med at ligge forrest. Jeg var hurtigt ved at miste pusten - men jeg holdt ud - og de næste gange havde maden fået sat sig nok til at der ikke var nogle problemer - ikke alvorlige i hvert fald.
Jeg husker ikke hvornår vi blev afløst, men afløst blev vi. Til gengæld havnede jeg næsten bagest og det var næsten værre. Vi var stadig ude på åbne område i en modvind, der kun var lidt svagere end i går. Særlig op ad bakke arbejde elastikken på fuld tryk. Med det mener jeg, at farten foran går ned, hvorefter der bliver dannet en meget tæt klump.
Så sætter alle de bageste selvfølgelig farten ned, hvorefter der omgående opstår huller, der skal køres op. Og jo længere tilbage du befinder dig, jo flere huller skal der køres op. Når det så oven i købet går opad, er det ingen spøg!!
Senere blev det værre. Der kom åbne stykker med sidevind. Hvis man følger med i cykelsport, vil man have hørt om sidevind. Så længe vinden til en vis grad kommer forfra yder de forankørende et vist læ, men ved vind fra siden, er alle lige ubeskyttede. Og når trækkerholdet så ynder at køre 34 km/t i de åbne områder, bliver man udfordret. Og så tillader de sig oven i købet at sætte farten ned til 28 km/t, når vi kommer ind i læ i skoven.... Der er noget jeg ikke forstår...?
Før disse prøvelser var der "rigtig" maddepot, hvor de havde lavet varm mad. Selv om jeg må indrømmer at det havde udseendet imod sig smagte det vidunderligt. Og så var der campingstole til at sidde i!!!! Med kop/dåse holder!!!
Der er virkelig mange stjerner til dem på service siden. Det gælder også mekaniker bilen, der er fremme med et nyt hjul på nul komma nul.
De afsluttende 30 km kørte vi på godt en time. Jeg kom til at køre ved siden af Lea og på en eller anden måde kom jeg til at begynde på historien om oldemor fra Norge og hendes farfar, der jo viste sig IKKE at være barnebarn af skarpretteren. Det er jo en ret kompliceret beretning, så det gik det meste af tiden med. Vi fik dog også lige vendt, hvor hun havde sine brune øjne fra - nemlig en omvandrende tømrer fra Spanien - og hvor efternavnet Wermelin stammede fra. På den måde kom vi i mål uden at tænke meget på træthed og ømme ben. (Mine ben bliver nu ikke ømme,
de blive bare "tomme", hvor med jeg mener, at de ikke rigtig evner at træde hårdt mere).
Vi befinder os nu i Reinstorf i nærheden af Lüneburg. Værelset er nærmest en suite med en lille sofaafdeling. Eneste ulempe er at det er på 2. sal og L A N G T nede af en gang.
Jeg har nået at tage bad, rense cykel, smøre kæde og se afslutningen på dagens etape i Tour'en. Det nåede vi desværre ikke i går, hvor de afgørende ting åbenbart skete...?
Klokken er 18.30. Nu skal jeg ned og høre om de har W-LAN her, så jeg kan få det lagt på bloggen.
Det viste sig at koste 4,95 €, temmelig dyrt synes jeg, men jeg har 200 € med.
203 km
lørdag den 9. juli 2016
Dag 1 mål Bentwisch nær Rostock
Så sidder vi her i kantinen i kælderen hos Bech Hansen & Studsgaard. Alle var klar kl. 7 inkl. borgmesteren, der var troppet op for at holde en lille peptalk.
Desværre kommer vi ikke med den planlagte færge kl. 8 - den er aflyst - tjaa... hvad kan man sige....
Der er dog en anden allerede kl. 9 som vist kan tage hovedparten af dem, der skulle have været med kl. 8. V kommer i hvert fald med, men nogle af bilerne kommer først med i aften kl. 20.30. Gad vide hvornår jeg ser min bagage?
Det er den store taske jeg tænker på, den jeg afleverede i går. Min har nr. 21 - i den ligger min "beauty box", en plast kasse, der skal stå i mekaniker bilen med ting man kan få brug for i løbet af dagen. Desuden har jeg den taske, jeg havde med her til morgen med min toilettaske, skiftetøj til færgen, den lille computer m.m. Forhåbentlig skal jeg ikke cykle med den hele dagen?
Sikke en begyndelse...
Og det fortsætter. Omkring 8.15 begiver vi os hen til cykel check-in. Det er en lille indhegnet gård med pigtråd øverst. Bilerne skal desværre om bord først - også alle dem fra kl. 8 afgangen - så det tager sin tid. Vi står og fryser med anstand. Regnjakken hjælper lidt, men.....
Den er et stykke over 9 før vi omsider bliver lukket om bord. Det er go'e gamle Poul Anker! Der er reserveret plads til os i restauranten forrest.
Nu hvor der ikke bliver depot i dag, er det svært ikke at lade sig friste af morgenbordet til 79 kr. Hvad skal man ellers lave i 3½ time? Og senere er der frokost til 70 kr. kl. 11.30. Nu skal depoterne fyldes!!!
Det viser sig heldigvis, at begge de små biler kommer med. Der har været en del omladning, så alle tasker kommer med frem til hotellet samtidigt med os. Overfarten forløber ellers planmæssigt og vi kommer fra borde og af sted kun en god time forsinket.
Nordtyskland ligner sig selv. Vi mødes inden længe af let regn, men det går ret hurtigt over. Siden er der ret kraftig modvind, men det er kun trækkerhold 1 og 2, der bliver kaldt frem. Holdene var i øvrigt lavet om. Nu er jeg på hold 4 og ikke hold 3 og sammen med nogle nye mennesker. Ved ikke hvorfor, vi fik bare en seddel med de nye hold på.
Efter 4 timers køretid er vi fremme i Bentwisch. I den sidste del af turen bliver tempoet øget samtidig med at jeg kører i den forkerte side i forhold til sidevinden. Men jeg klarer mig i gennem.
Vi er fremme ved 5-tiden, da har jeg ikke fået noget at spise siden 11.30, så 2 store stykker drømmekage og en øl gør underværker. I morgen skulle alt blive normalt, hvis ellers lastbilen er nået frem. Tissepause efter hver 25'de kilometer og depot efter hver 50.
Der er en samling - kaldet bagklap - med information og underholdning kl. 19.30, før det er der tid til et bad og lidt skrivning. Jeg deler værelse med Thomas, lægen. Vi kommer fint ud af det med hinanden. Så er der middag kl. 20. Udmærket tysk mad. En stor mørk fadøl til skal man selv betale. Så igen et kort info møde og så går Thomas og jeg til ro. Jeg skal dog lige prøve at få skrevet resten af dagen ind på bloggen. Computeren laver endnu mere vrøvl end før, men til sidst falder den til føje og jeg får skrevet det sidste til. Thomas snorker allerede højlydt.
Alarmen er sat til 5.45 i morgen tidlig. Morgenmad kl. 6.00 og vi kører kl. 7.00. Jeg skal lige nå at smøre kæden. Den står på 202 km.
Dagen i dag bød på
16,8 km + 113 km
Desværre kommer vi ikke med den planlagte færge kl. 8 - den er aflyst - tjaa... hvad kan man sige....
Der er dog en anden allerede kl. 9 som vist kan tage hovedparten af dem, der skulle have været med kl. 8. V kommer i hvert fald med, men nogle af bilerne kommer først med i aften kl. 20.30. Gad vide hvornår jeg ser min bagage?
Det er den store taske jeg tænker på, den jeg afleverede i går. Min har nr. 21 - i den ligger min "beauty box", en plast kasse, der skal stå i mekaniker bilen med ting man kan få brug for i løbet af dagen. Desuden har jeg den taske, jeg havde med her til morgen med min toilettaske, skiftetøj til færgen, den lille computer m.m. Forhåbentlig skal jeg ikke cykle med den hele dagen?
Sikke en begyndelse...
Og det fortsætter. Omkring 8.15 begiver vi os hen til cykel check-in. Det er en lille indhegnet gård med pigtråd øverst. Bilerne skal desværre om bord først - også alle dem fra kl. 8 afgangen - så det tager sin tid. Vi står og fryser med anstand. Regnjakken hjælper lidt, men.....
Den er et stykke over 9 før vi omsider bliver lukket om bord. Det er go'e gamle Poul Anker! Der er reserveret plads til os i restauranten forrest.
Nu hvor der ikke bliver depot i dag, er det svært ikke at lade sig friste af morgenbordet til 79 kr. Hvad skal man ellers lave i 3½ time? Og senere er der frokost til 70 kr. kl. 11.30. Nu skal depoterne fyldes!!!
Det viser sig heldigvis, at begge de små biler kommer med. Der har været en del omladning, så alle tasker kommer med frem til hotellet samtidigt med os. Overfarten forløber ellers planmæssigt og vi kommer fra borde og af sted kun en god time forsinket.
Nordtyskland ligner sig selv. Vi mødes inden længe af let regn, men det går ret hurtigt over. Siden er der ret kraftig modvind, men det er kun trækkerhold 1 og 2, der bliver kaldt frem. Holdene var i øvrigt lavet om. Nu er jeg på hold 4 og ikke hold 3 og sammen med nogle nye mennesker. Ved ikke hvorfor, vi fik bare en seddel med de nye hold på.
Efter 4 timers køretid er vi fremme i Bentwisch. I den sidste del af turen bliver tempoet øget samtidig med at jeg kører i den forkerte side i forhold til sidevinden. Men jeg klarer mig i gennem.
Vi er fremme ved 5-tiden, da har jeg ikke fået noget at spise siden 11.30, så 2 store stykker drømmekage og en øl gør underværker. I morgen skulle alt blive normalt, hvis ellers lastbilen er nået frem. Tissepause efter hver 25'de kilometer og depot efter hver 50.
Der er en samling - kaldet bagklap - med information og underholdning kl. 19.30, før det er der tid til et bad og lidt skrivning. Jeg deler værelse med Thomas, lægen. Vi kommer fint ud af det med hinanden. Så er der middag kl. 20. Udmærket tysk mad. En stor mørk fadøl til skal man selv betale. Så igen et kort info møde og så går Thomas og jeg til ro. Jeg skal dog lige prøve at få skrevet resten af dagen ind på bloggen. Computeren laver endnu mere vrøvl end før, men til sidst falder den til føje og jeg får skrevet det sidste til. Thomas snorker allerede højlydt.
Alarmen er sat til 5.45 i morgen tidlig. Morgenmad kl. 6.00 og vi kører kl. 7.00. Jeg skal lige nå at smøre kæden. Den står på 202 km.
Dagen i dag bød på
16,8 km + 113 km
fredag den 8. juli 2016
Dagen før dagen...
Så er det lige op over... I morgen går det løs.
Har vist fået klaret de fleste af de udeståender jeg havde. Fik i hvert fald slået græs og renset tagrender i går. Og var i Rønne for at aflevere raslebøssen, der har stået hos Inspiration på torvet i et halvt år. Den skulle egentlig have været afleveret dagen før - det havde jeg heldigvis glemt - ellers havde jeg følt mig nødsaget til at køre til Rønne i forgårs.... I pissende regn.
Da jeg løftede på bøssen var den stort set tom. Noget overraskende for da jeg var inde hos KL guld og sølv for nylig, havde de også én stående, og den var stort set fuld! Nå, det kan man så filosofere over....
I dag skal jeg pakke den store taske, der skal afleveres i løbet af dagen hos Bech Hansen & Studsgaard. Sådan at jeg kun har en lille rygsæk i morgen tidlig med tøj til at trække over cykeltøjet, mens vi er på færgen og toilettasken og den lille rejsecomputer.
Jeg skulle også gerne nå at reparere en guitar færdigt, som jeg har skaffet til en af mine flygtninge-venner. Den ser hæslig ud og da vi satte strenge på krakelerede plastik'en på to af stemmeskruerne, så jeg har måttet bestille et nyt sæt stemmeskruer, hvor jeg fik skiftet det vigtigste i går. Så nu er der 6 strenge på den, og den kan spille. Er af et mærke, der hedder Landola fra Finland. Ud fra typenummeret tror jeg den er fra 70'erne, men med nye stemmeskruer, bliver det en udmærket guitar. Blev den slebet og lakeret på ny m.m. ville den blive rigtig flot. Det var en dame i Kirkens Korshærs Genbrug der havde den liggende hjemme på loftet. Manden ville køre den på BOFA, men jeg insisterede på at se på den først. Den var ikke køn og havde kun én streng, men gribebrædtet var fint lige og i øvrigt sammensat af to stykker træ, som det skal være, hvis det skal være rigtigt. Og den ene streng gav en rimelig lyd fra sig. Så Kirkens Korshær er nu blevet 30 kr rigere. Jeg havde egentlig tænkt 25, men jeg havde kun 30 og ville ikke være bekendt at skulle have penge tilbage.
Så skulle jeg også gerne nå at lappe min "nattecykel", den med navdynamo. For tredje gang. Jeg var lige ovre for at lappe den unge mand med guitarens cykel i går eftermiddags. Cyklede lige de 300 m hjem. Og da jeg så skulle af sted til Ivar og Elly i sommerhuset i Boderne, var cyklen flad. Måtte pumpe 2 gange undervejs. Lavede senere en eksemplarisk lapning - troede jeg - men jeg følte åbenbart ikke grundigt nok inde i dækket. I hvert fald blev den ved med ikke at holde luft. Og jeg fandt et kraftigt lille søm, der stadig sad i dækket. Efter det var fjernet og endnu en lapning lavet endte med at køre hjemad og håbe det bedste.... Måtte pumpe 4 gange undervejs - i mørke - måtte føle mig frem. Om lidt skal de sidste huller findes.
Lige nu sidder jeg og skriver på min nye blog og venter på, at Brugsen skal åbne kl. 8, så jeg kan få købt en liter mælk til min morgenmad, der var kun en anelse yogurt tilbage - den har jeg spist.
Har vist fået klaret de fleste af de udeståender jeg havde. Fik i hvert fald slået græs og renset tagrender i går. Og var i Rønne for at aflevere raslebøssen, der har stået hos Inspiration på torvet i et halvt år. Den skulle egentlig have været afleveret dagen før - det havde jeg heldigvis glemt - ellers havde jeg følt mig nødsaget til at køre til Rønne i forgårs.... I pissende regn.
Da jeg løftede på bøssen var den stort set tom. Noget overraskende for da jeg var inde hos KL guld og sølv for nylig, havde de også én stående, og den var stort set fuld! Nå, det kan man så filosofere over....
I dag skal jeg pakke den store taske, der skal afleveres i løbet af dagen hos Bech Hansen & Studsgaard. Sådan at jeg kun har en lille rygsæk i morgen tidlig med tøj til at trække over cykeltøjet, mens vi er på færgen og toilettasken og den lille rejsecomputer.
Jeg skulle også gerne nå at reparere en guitar færdigt, som jeg har skaffet til en af mine flygtninge-venner. Den ser hæslig ud og da vi satte strenge på krakelerede plastik'en på to af stemmeskruerne, så jeg har måttet bestille et nyt sæt stemmeskruer, hvor jeg fik skiftet det vigtigste i går. Så nu er der 6 strenge på den, og den kan spille. Er af et mærke, der hedder Landola fra Finland. Ud fra typenummeret tror jeg den er fra 70'erne, men med nye stemmeskruer, bliver det en udmærket guitar. Blev den slebet og lakeret på ny m.m. ville den blive rigtig flot. Det var en dame i Kirkens Korshærs Genbrug der havde den liggende hjemme på loftet. Manden ville køre den på BOFA, men jeg insisterede på at se på den først. Den var ikke køn og havde kun én streng, men gribebrædtet var fint lige og i øvrigt sammensat af to stykker træ, som det skal være, hvis det skal være rigtigt. Og den ene streng gav en rimelig lyd fra sig. Så Kirkens Korshær er nu blevet 30 kr rigere. Jeg havde egentlig tænkt 25, men jeg havde kun 30 og ville ikke være bekendt at skulle have penge tilbage.
Så skulle jeg også gerne nå at lappe min "nattecykel", den med navdynamo. For tredje gang. Jeg var lige ovre for at lappe den unge mand med guitarens cykel i går eftermiddags. Cyklede lige de 300 m hjem. Og da jeg så skulle af sted til Ivar og Elly i sommerhuset i Boderne, var cyklen flad. Måtte pumpe 2 gange undervejs. Lavede senere en eksemplarisk lapning - troede jeg - men jeg følte åbenbart ikke grundigt nok inde i dækket. I hvert fald blev den ved med ikke at holde luft. Og jeg fandt et kraftigt lille søm, der stadig sad i dækket. Efter det var fjernet og endnu en lapning lavet endte med at køre hjemad og håbe det bedste.... Måtte pumpe 4 gange undervejs - i mørke - måtte føle mig frem. Om lidt skal de sidste huller findes.
Lige nu sidder jeg og skriver på min nye blog og venter på, at Brugsen skal åbne kl. 8, så jeg kan få købt en liter mælk til min morgenmad, der var kun en anelse yogurt tilbage - den har jeg spist.
Abonner på:
Opslag (Atom)